Det er et af de der klassiske byggeprojekter, som enhver 3D-print- og elektroniknørd før eller siden må kaste sig over: Den ikoniske Iron Man hjelm med motoriseret faceplate.
Jeg har netop lagt sidste hånd på mit eget byggeprojekt, og jeg tænkte, det var på tide at dele lidt ud af erfaringerne – for det kræver både tålmodighed, sandpapir og lidt elektronisk snilde at få det hele til at spille!
1. Det hårde arbejde: Slibe, grunde, slibe... og slibe lidt mere 🛠️
Når man ser det færdige, skinnende resultat, glemmer man hurtigt, hvordan hjelmen startede sit liv. Mine dele blev printet i flere separate stykker rå plast. Og her kommer vi til den del af projektet, der trækker tænder ud: Efterbehandlingen.
For at få den der ægte, glatte metal-finish, der får hjelmen til at ligne noget fra Tony Starks værksted, er der ingen genveje. Det kræver timevis af slibning, lag på lag af filler/primer, og endnu mere slibning, før man overhovedet kan tænke på at finde spraymalingen frem. Men da den klassiske røde og guld-maling endelig kom på, var alt besværet det hele værd!
2. Mekanikken: Stærkere beslag til servoerne ⚙️
En Iron Man hjelm er jo ikke meget bevendt, hvis masken ikke kan køre op og ned med det helt rigtige robot-svirp! Masken styres af et par små servo-motorer monteret oppe i "panden" af hjelmen.
Undervejs i byggeprocessen løb jeg dog ind i en udfordring. De beslag, der oprindeligt var tiltænkt motorerne, føltes klodsede og var simpelthen ikke stærke nok til at håndtere momentet, når ansigtspladen blev løftet. Løsningen blev at redesigne og 3D-printe mine egne, forstærkede beslag (som I kan se på billederne). Det gav en enorm forskel i stabiliteten, så masken nu åbner og lukker fuldstændig glidende uden at beslagene giver efter.
3. Strøm på dyret: Fra tung batteripakke til powerbank i lommen ⚡
Hjernen bag det hele er en lille Arduino Nano, der sidder monteret inde bag "øret". I min første prototype brugte jeg en traditionel batteripakke monteret inde i selve hjelmen til at trække Arduinoen og servoerne.
Det var dog en ret dårlig idé i praksis. Det gjorde hjelmen unødvendigt tung, og det fyldte alt for meget. Jeg lavede derfor systemet om, så det i stedet kører via et standard USB-kabel. Nu kan jeg trække et kabel fra hjelmen ned under trøjen og bare have en kompakt USB-powerbank liggende i bukselommen. Det har gjort hjelmen meget mere behagelig at have på, og det er uendeligt meget nemmere bare at sætte strøm til, når den skal bruges.
Det endelige resultat 🚀
Det har været et utroligt sjovt byggeprojekt, der virkelig kombinerer det bedste fra to verdener: Det fysiske håndværk med 3D-print og maling, og den tekniske sjov med Arduino og servo-motorer.
Når man tager den færdige hjelm på, trykker på knappen og hører servoerne løfte faceplaten, mens LED-øjnene lyser op – så er de mange timers slibearbejde pludselig meget langt væk!
Har du selv bygget en Iron Man hjelm, eller går du og overvejer det?
0 kommentarer