Datasheet & Pinout: TT Motor med Robot-hjul (1:48 Gearmotor)

🏎️ TT Motor med Robot-hjul – byg din egen rover

Den gule TT-gearmotor er robotbilernes arbejdshest: en lille børstet DC-motor i en plastgearkasse (1:48), der bytter fart til trækkraft. Akslen går igennem på begge sider, så du kan sætte hjulet på den ene side og en encoder-skive på den anden. Sammen med det gummibelagte hjul er det startpakken til din første rover.

Du skal bruge: motor + hjul, en motordriver (L298N, MX1508 eller DRV8833), en batteripakke (fx 4×AA) og en loddekolbe.

⚡ Hurtige specifikationer

📌 Pinout

En DC-motor har ingen "forkert" polaritet – byt de to ledninger, og den kører den anden vej. Har du flere motorer på en robot, så lod dem ens (fx rød ledning på samme flig), så "fremad" betyder det samme for alle.

🔌 Sådan forbinder du den

Med L298N-modul (én motor)

MX1508 eller DRV8833 er bedre til 4×AA: L298N taber ca. 2 V internt, så en 6 V-batteripakke giver kun ca. 4 V på motoren. MX1508 styres med to PWM-pins pr. motor (IN1/IN2) – én PWM og én LOW for fremad, byt for baglæns.

💻 Eksempelkode

Frem, stop, baglæns med L298N. Intet bibliotek nødvendigt.

// TT motor + L298N: frem, stop, baglæns (KompoNemt)
const int ENA = 5;   // PWM (ESP32: 25)
const int IN1 = 7;   // ESP32: 26
const int IN2 = 8;   // ESP32: 27

void koer(int fart) {          // -255 .. 255
  if (fart >= 0) { digitalWrite(IN1, HIGH); digitalWrite(IN2, LOW); }
  else           { digitalWrite(IN1, LOW);  digitalWrite(IN2, HIGH); fart = -fart; }
  analogWrite(ENA, constrain(fart, 0, 255));
}

void setup() {
  pinMode(ENA, OUTPUT);
  pinMode(IN1, OUTPUT);
  pinMode(IN2, OUTPUT);
}

void loop() {
  koer(200);  delay(2000);   // frem
  koer(0);    delay(500);    // stop
  koer(-200); delay(2000);   // baglæns
  koer(0);    delay(500);
}

💡 KompoNemt-tip fra værkstedet

• Aldrig direkte på en pin: Tomgangsstrømmen alene er langt over hvad en Arduino-pin kan levere. Brug altid en motordriver.
• Flyback-diode: En DC-motor er en spole. Bruger du en H-bro (L298N, MX1508, DRV8833), har den beskyttelsesdioder indbygget i chippen eller på modulet. Styrer du motoren med en enkelt transistor (fx TIP120) i én retning, skal der en 1N4007 (eller Schottky 1N5819) over motoren – ringen mod +.
• Støjdæmpning: Lod en 100 nF keramisk kondensator direkte over motorens to flige. Børsterne laver gnister, der kan få microcontrolleren til at genstarte.
• Aflast loddefligene: De knækker let. Fastgør ledningen med en strip eller en klat varmlim på gearkassen.
• Dødzone: Ved lav PWM (typisk under ca. 80–100 af 255) står motoren bare og brummer. Start lidt højere og sænk farten derfra.
• Strømbudget: Fire motorer kan tilsammen trække 4–6 A, når de starter eller blokeres. Dimensionér batterier og driver efter det.

🔧 Fejlfinding

• Motoren brummer, men kører ikke: For lav PWM, for lav spænding (husk L298N's tab) eller tomme batterier.
• Arduinoen genstarter, når motoren starter: Fælles forsyning er for svag, eller der mangler støjkondensator. Giv motorerne egne batterier (fælles GND).
• Robotten kører i ring: Den ene motor er loddet omvendt – eller motorerne er bare forskellige. Byt ledningerne eller kalibrér farten i koden.
• Ingenting sker: ENA-jumperen/forbindelsen mangler, eller GND er ikke fælles mellem driver og Arduino.

Sidder du fast? Skriv til os – vi hjælper gerne.