Dette 12V relæ er perfekt til at styre 230V enheder med dit Arduino- eller ESP32-projekt. Her finder du de tekniske specifikationer og pinout, så du hurtigt kan komme videre med byggeriet.
Tekniske Specifikationer
- Arbejdsspænding (Spole): 12V DC
- Max belastning: 10A ved 250V AC / 30V DC
- Styre-logik: Typisk 5V eller 3.3V kompatibel (afhængig af driver board)

Pinout Forklaring:
-
Coil (Spole) – 2 stk: Det er her, du sender strøm ind for at aktivere relæet og få det til at "klikke". Strømmen skaber et magnetfelt i spolen, som fysisk trækker i kontakten (som du kan se på tegningen). På dette rå relæ er der ingen polaritet – det er lige meget, hvilken Coil-pin der får plus og minus.
-
COM (Common / Fælles): Her tilslutter du den strøm, du gerne vil styre og sende videre (f.eks. fasen fra en 230V stikkontakt eller 12V fra en stor strømforsyning). Strømmen kommer ind her og ledes enten ud til NO eller NC.
-
NO (Normally Open): Denne port er "åben" (altså afbrudt) som standard. Strømmen kan først løbe fra COM og ud her, når relæet aktiveres. Dette bruges oftest, når du vil tænde noget (f.eks. en lampe eller en motor).
-
NC (Normally Closed): Denne port er "lukket" (forbundet til COM) som standard. Strømmen løber igennem her hele tiden, lige indtil relæet får strøm – så afbrydes forbindelsen.